Efterfødselsreaktion/
-depression

Efterfødselsreaktion og fødselsdepression

At blive mor er – efter de flestes opfattelse – en lykkelig begivenhed. For nogle kvinder bliver efterfødselsperioden dog langt fra en lykkelig oplevelse.

Så hvis du føler dig ked af det, modløs, træt, trist, mangler energi, lider af søvnforstyrrelser og selvbebrejdelser kan du måske være ramt af en efterfødselsreaktion/depression.

Når vi får børn, bliver vi igen mindet om det, der var engang. Om dengang, vi selv var spædbørn. Vi kan ikke huske det med vores forstand, men nyere forskning har peget på, at vi husker alligevel – med vores sanseapparat og centralnervesystem, hvilket er udviklet længe før vi bliver født.

Når vi bliver forældre, får vi mulighed for – på et eller andet plan – at reparere vores egne dybe lag fra fødslen og fra den tidlige spædbarnstid.

Hvad er en efterfødselsreaktion ?

En efterfødselsreaktion er en fællesbetegnelse for en række reaktioner efter en fødsel.

Den rammer ca. hver fjerde mor, som så i kortere eller længere tid kan være følelsesmæssigt uligevægtig.

Tegn på en efterfødselsreaktion:

  • Manglende lykkefølelse/ manglende glæde
  • Deprimeret og ked af det
  • Modløs, træt og trist
  • Søvnforstyrrelser
  • Selvbebrejdelser
  • Bange for at være alene med barnet
  • Synes ikke man slår til i rollen som mor og kæreste
  • Angst og bekymring
  • Tankeforstyrrelser

Der kan også være tale om yderligere reaktioner og så kalder man det en Fødselsdepression.

En kvinde, som har en efterfødselsreaktion, vil sædvanligvis opleve flere af de nævnte symptomer i mild eller svær grad. Hun kan have gode eller dårlige dage.

Symptomerne kan være yderst pinefulde og forårsager ofte skamfuldhed, skyldfølelse og isolation.

Fælles for de fleste

Fælles for de fleste er, at de forsøger at skjule for alle, hvordan de reelt har det.

Mange føler sig nedtrykte og triste og har let til gråd uden egentlig at vide hvorfor.

Hvornår starter en efterfødselsreaktion?

En efterfødselsreaktion starter sædvanligvis mellem 3 og 6 måneder efter fødslen, men kan også starte få dage efter fødslen.

En efterfødselsreaktion udvikler sig gradvist efter, hvor belastende de ydre omstændigheder føles for kvinden.

Hvem får en efterfødselsreaktion?

Alle kan blive ramt af en efterfødselsreaktion, men nogle væsentlige faktorer er ofte i spil:

  • Hvis kvinden har et dårligt/anstrengt forhold til sin mor
  • Hvis hun er perfektionistisk med sig selv  og dermed stiller høje krav til sin formåen
  • Stressende begivenheder, i form af dårlig fødselsoplevelse, uroligt, sygt barn eller hvis mor/barn adskilles
  • Problemer i netværket

Hvis man har et anstrengt forhold til sin egen mor, kan det være svært at bruge hende som rollemodel.

Hvis kvinden er perfektionistisk med sig selv, hænger det måske sammen med, at hun i sin opvækst har været over-opmærksom på, hvad der skulle til for at opnå fars/mors kærlighed og anerkendelse.

Måske kan hun helt have glemt sine egne behov, men føler hun skal blive ved med at præstere…

Konsekvenser for barnet

En deprimeret mor kan have svært ved at se, læse og forstå sit barn. Hun føler ofte ikke særlig meget for sit barn og kan komme til at lide af skyldfølelse over dette.

Barnet er i risiko for at udvikle følelses/og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Konsekvenser for parret

Det kan ligeledes være en stor belastning for et parforhold, når den ene får psykiske problemer og kan i værste fald føre til skilsmisse.

Med den rette hjælp kan det dog lykkes parret at udvikle sig gennem krisen og opnå større forståelse og dermed nye måder at håndtere problemer på.

Kan fædre få en efterfødselsreaktion?

Også fædre kan få en efterfødselsreaktion, undersøgelser viser at omkring 7 procent fædre får en reaktion. De kan opleve, at der kommer uventede fysiske og følelsesmæssige udfordringer ved at få et barn.

Endvidere kan han også føle sig udmattet af manglende søvn, øget økonomisk ansvarlighed og arbejde, som stadig skal passes.

Barnet reaktiverer også erindringsspor hos ham.

Symptomer er ofte mere udadreagerende:

  • Vredesudbrud
  • Aggressivitet
  • Svag impulskontrol
  • Irritabilitet
  • Destruktiv tankegang
  • Lav stresstærskel
  • Rastløshed
  • Misbrug
  • Arbejdsnarkomani

” Den begivenhed, jeg i ni måneder havde set frem til med glæde, havde nær kostet mig livet.

Jeg troede, jeg ville blive glad. Men i stedet blev det et chok, da det gik op for mig, hvilket ansvar jeg havde påtaget mig.”

 

Hvorfor søge hjælp?

Hvis du kan genkende nogle af de reaktioner/symptomer, kan der være en god grund til at søge hjælp.

Jeg kan hjælpe dig med af give dig indsigt i, hvordan din egen livshistorie hænger sammen med de symptomer, du oplever og hvordan den kan sætte en ny udviklingsproces i gang.

Vi afdækker sammen din problem historie og ser på hvordan efterfødselsreaktionen har taget magten over dig. Vi kigger på, hvilken effekt den har på dig, dine relationer, håb og drømme og hvad du synes om den indflydelse, den har.

Dernæst arbejder vi på at opbygge en alternativ historie udfra hvad efterfødselsreaktionen står i vejen for i forhold til dine værdier, intentioner, håb og drømme.

Vi vil her have fokus på de unikke hændelser, undtagelser fra problemet. Hvad er det du kan og gør, som får reaktionen til at få mindre magt, så du føler dig mere betydningsfuld.

Vendepunkt

Dette vendepunkt kan blive starten på ny udvikling, hvor du bliver mere bevidst om dine egne værdier og i stand til at handle derudfra.

Du lærer at blive mere tilgivende overfor dig selv, mere fleksibel og dermed bedre kunne nyde dit barn.

Genaktivering af traumer

Hvis der ligger et traume til grund for din tilstand, søger vi tilbage til episoden og tilfører ressourcer, så den får en anden betydning.

Parterapi

Da dit forhold til din partner er meget væsentligt i forhold til, hvorvidt du genvinder balancen i dit liv, kunne det være relevant at supplere med parterapi.

 

Få hjælp

Jeg har gennem mit arbejde som sundhedsplejerske mødt mange mødre og fædre, som var belastede af ovenstående problematikker og mærket de store følelser, der er på spil.

Jeg har erfaret, at mange har brug for et terapiforløb til at komme styrket ud af krisen og dermed se sig selv i et andet lys.

Vil du/I bestille en session hos mig, så send venligst en mail: mail@g-aaberg.dk eller ring tlf. 22662725

Venlig hilsen

Grethe Aaberg